Arkitekturpolitik

Københavns Kommunes arkitekturpolitik ”Arkitekturby København” er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i 2009. Politikken fastlægger målsætninger, fokusområder og indsatser for arkitekturen i sammenhæng med kommunens øvrige planer og strategier.

Arkitekturby København rummer fire kapitler med hver deres arkitekturpolitiske hovedmålsætning:

• Egenart Vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling
• Arkitektur Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter
• Byrum Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv
• Processer Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger

Indsatser

Hvert kapitel rummer en beskrivelse af, hvilke indsatser der skal til, for at kommunen når sine målsætninger. Flere af disse indsatser er en fortsættelse af en mangeårig praksis i København fx bygningspræmiering og områdeløft. Men med Arkitekturby København bliver der også iværksat nye initiativer, for at nå målene fx en eksempelsamling med bæredygtig arkitektur.

Temahæfter

Som et supplement til arkitekturpolitikken udgiver kommunen en række arkitekturpolitiske hæfter med konkrete vejledninger og retningslinjer for arkitekter og bygherrer. En oversigt over disse hæfter og Københavns Kommunes overordnede planer er samlet i et appendiks til arkitekturpolitikken. Arkitekturby København og de arkitekturpolitiske hæfter kan downloades fra listen til højre eller bestilles via publikationsdatabasen.

Baggrund

Københavns Kommunes arkitekturpolitik ”Arkitekturby København” står i forlængelse af regeringens nationale arkitekturpolitik ’Arkitekturnation Danmark’.

Københavns Kommune udgav sin første arkitekturpolitik i 2001 i forbindelse med det daværende By- og Boligministeriums initiativ ”Arkitekturstafetten”. Hvor arkitekturpolitikken tidligere alene havde været forankret som en praksis i kommunen, blev den nu kommunikeret ud til omverdenen. Dermed styrkede man dialogen til bygherrerne, der ligesom i dag skulle være med til at føre arkitekturpolitikken ud i livet. Siden har kommunen udgivet en række arkitekturpolitiske hæfter, der uddyber arkitekturpolitikken med konkrete vejledninger og retningslinjer.