Banner bygningspræmiering 2010

Bygningspræmiering

Gennem mere end 100 år har Københavns Kommune én gang årligt præmieret gode og smukke bygninger og bymiljøer. Målet er at inspirere bygherrer til at investere i god arkitektur og arkitekter i at yde deres bedste. Siden er ca. 560 projekter præmieret indenfor kategorierne:

  • nybygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner
  • restaureringer
  • byfornyelse
  • nyindretninger af lejligheder
  • bymiljøer såsom torve og pladser, parker, butiksfacader
  • restaureringer af monumenter


Hvert år gennemgår Teknik- og Miljøforvaltningen alle færdige byggerier og udarbejder en liste med de bedste projekter til et bedømmelsesudvalg, der foretager den endelige præmiering.

Bedømmelsesudvalget består af medlemmer fra Kultur- og Fritidsudvalget, tre sagkyndige, hvor de to er udpeget af Akademisk Arkitektforening og én er udpeget af Dansk Ingeniørforening, Stadsarkitekten samt formanden, som er Kultur- og Fritidsborgmesteren.

Præmien er en bronzeplakette til opsætning på stedet, et diplom til bygherre, rådgiver og eller kunstner samt en pris på 10.000 kr., der tilfalder rådgiver eller kunstner.

 
Sidst redigeret 01/03 - 2011
 
Henvendelse Telefon
Center for Bydesign
Tlf: 33 66 33 66
Se flere oplysninger om
Center for Bydesign
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212