Områdefornyelse Husum

Områdefornyelse Husum er en borgerinddragende indsats, med kontor på EnergiCenter Voldparken. Områdefornyelse Husum arbejder med byrum, sociale netværk og kulturelle løft.
Dansepiger fra Aktivitetsdag 2010

 

 

 

 

'Haver til alle' var stor succes

100 mennesker mødtes søndag den 13. maj i Voldparken for at få fingrene i en nyttehave. 

26 små haver blev delt ud, og flere har skrevet sig op til at få en kvadratmeter have, som man selv kan passe.  

Kontakt Adam Carsten Pedersen fra Områdefornyelse Husum hvis du vil høre mere om nyttehaverne, og se billederne fra åbningdagen på Områdefornyelse Husums facebookside.


Nyttehave åbning

Lokal afledning af regnvand (LAR)

Over det næste halve år vil der blive arbejdet på et forslag til, hvordan vi kan bruge regnvand til at skabe spændende havearkitektur i stedet for at lede vandet ud i kloakken.

Lokal afledning af regnvand kan forhindre oversvømmelse af kloakker og kældrer.


lokal afledning af regnvand

Lommepark på Frederikssundsvej

Efter sidste sommers begivenheder på Pladsen på Frederikssundsvej har Områdefornyelse Husum skrabet 5,5 mio. kr. sammen til at renovere Pladsen og parkstykket på Frederikssundsvej.

I efteråret skal projektet tegnes, og en ny park og plads forventes færdig i slutningen af 2013. 

Kontakt sekretariatet hvis du vil deltage i en følgegruppe, der skal mødes med kommunens arbejdsgruppe i løbet af efteråret.

Lommepark Pladsen

 Nyhedsbreve
 Sådan søger du puljerne
 Fakta om Husum
 Sådan deltager du

 


 

Ny politik for udsatte byområder

Med Politik for udsatte byområder sætter Københavns Kommune yderligere fokus på en positiv udvikling af hele København. De udsatte byområder skal løftes, så der bliver skabt lige muligheder for alle københavnere, uanset hvor i byen de bor. 

Få et hurtigt overblik over den nye politik eller download Politik for udsatte byområder.


Politik for udsatte byområder


 

Guide til frivillige sociale foreninger i København

Socialforvaltningen har mange værdifulde tilbud til udsatte københavnere. Samtidig myldrer hovedstaden med frivillige foreninger, der bidrager med støtte og socialt samvær. 
Nu har Socialforvaltningen lavet en oversigt over det frivillige sociale landskab i København, for at øge kendskabet til hinanden på tværs af de frivillige sociale foreninger og forvaltningen.

 

Guide til det frivillige sociale København


 

Søg Husums nye pulje

Områdefornyelse Husum har sammen med Københavns Befæstning og Kræftens Bekæmpelse en pulje, som du kan søge til projekter, der kan skabe aktivitet i området omkring Vestvolden i Husum.

Bevægelsespuljen skal motivere lokale foreninger, institutioner, enkeltpersoner til at skabe liv og aktivitet på eller omkring Københavns Befæstning (Vestvolden) i Husum-området. Du kan læse mere om, hvordan du søger puljen her på hjemmesiden.





Sidst redigeret 14/05 - 2012
 
 
Henvendelse Henvendelse
Områdefornyelse Husum
Kobbelvænget 65,
2700 Brønshøj
Tlf: 24 80 50 10
E-mail: Husum@tmf.kk.dk

Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212