Ankenævnet

I Københavns Kommune kan afgørelser truffet af huslejenævnene indbringes for ankenævnet. Dette gælder dog ikke husordensager.

Ankenævnet er består af en formand og 4 andre medlemmer heraf to bygningskyndige.

Sagen skal indbringes for ankenævnet senest fire uger efter at underretning om huslejenævnets afgørelse er meddelt parterne, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. boligreguleringslovens § 44.

I ankenævnets behandling af sagen indgår de oplysninger, som er indgået i huslejenævnets behandling af afgørelsen. Herudover kan ankenævnet indhente yderligere oplysninger hos sagens parter og hos offentlige myndigheder. Oplysninger, der er relevante for ankenævnets afgørelse, bliver forelagt sagens parter til udtalelse.

Der kan ikke inddrages nye krav eller påstande i anken, da ankenævnet kun kan træffe afgørelse om spørgsmål, der har været behandlet af huslejenævnet.

Ankenævnets afgørelse skal indbringes for boligretten inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt parterne. Dette kan ikke ske ved henvendelse til ankenævnet.

Der ydes ikke konkret partsrådgivning i ankenævnet. Effektuering eller indbringelse af ankenævnets afgørelse for boligretten må man søge hjælp til hos sin releveante organisation eller via sin advokat eller retshjælpen.

Normtal

Ankenævnet har fastsat normtal for administration.

For 2011 er beløbet kr. 2.500,00 eksklusiv moms. Ankenævnet kan meddele, at der for 2012 vil blive godkendt kr. 2.575,00 eksklusive moms. 

Hvorvidt der skal tillægges moms afhænger af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

 
Sidst redigeret 01/08 - 2011
 
Kontakt 
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen

Københavns Borgerservice

Sekretariat og nævn
Nyropsgade 1
Postboks 493
1506 København V

Telefon: 3366 6200

Mail: husleje@okf.kk.dk


Ekspeditionstid:

mandag - fredag kl. 10-14
onsdag lukket

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212