Selv om metrostationerne først står færdige i 2018, er vi allerede i gang med at planlægge, hvordan byrummene ved de nye stationer skal se ud. I den forbindelse har Metroselskabet og Københavns Kommune hørt borgernes idéer til, hvordan vi skaber gode byrum ved metrostationerne.
På fire lørdage i maj og juni holdt vi åben tegnestue i hver af de 4 bydele, hvor Cityringens stationer skal ligge. Her kunne man tale med landskabsarkitekterne om sine erfaringer med brugen af området. Man kunne komme med ideer, se de foreløbige skitser og høre, hvilke forhold landskabsarkitekterne skal tage højde for i deres arbejde.Sammen med Metroselskabet lavede vi opfølgningsmøder med lokaludvalgene, hvor der var mulighed for at gå mere i detaljen med byrummene ved de enkelte stationer.
Du kan læse meget mere om dette på Metroselskabets hjemmeside
Du kan også læse kommunens forslag til nye byrum
Du kan påvirke hvilken funktion og karakter, det nye byrum skal have: Skal der fx være en åben plads, som er nem at krydse, mange bænke der inviterer til ophold, buske og træer, særlig belysning, grønt eller granit? Du kan ikke få indflydelse på stationernes placering samt placeringen af stationselementer såsom hoved- og nødtrapper, elevatortårne, ventilationsriste og ovenlys.Det skyldes, at placeringen af disse elementer er bundet af en række fysiske forhold under jorden. Stationernes placering er fastlagt i Lov om Cityring