Københavns Kommune har besluttet at lave lokalplaner for alle de nye byrum, hvor Cityringens stationer etableres. Baggrunden herfor er en afgørelse i Naturklagenævnet vedrørende stationerne ved Gammel Strand og Marmorkirken. Beslutningen har vi taget ud fra et forsigtighedsprincip, så borgerne bliver stillet ens alle steder.Læs den politiske beslutning(22. marts 2010. Godkendelse af udarbejdelse af lokalplaner for 14 metroforpladser)
I begyndelsen af 2011 starter vi udarbejdelsen af lokalplanerne og gennemfører den formelle høringsproces af lokalplanerne. Lokalplanerne vil tage afsæt i kommunens byrumsprogrammer og de dispositionsforslag, som Metroselskabets landskabsarkitekter udarbejder på baggrund af borgernes idéer.
Lokalplanerne fastlægger den overordnede indretning af byrummene ved stationerne, som politikerne gerne vil høre din mening om. Lokalplanerne vil tage afsæt i kommunens byrumsprogrammer og de dispositionsforslag som Metroselskabet udarbejder.Stationernes placering samt placeringen af stationselementer såsom hoved- og nødtrapper, elevatortårne, ventilationsriste og ovenlys vil ikke være et tema i lokalplanerne.
Stationernes placering er fastlagt i Lov om Cityring, og placeringen af stationens elementer over jorden (trapper, elevatorer m.v.) er bundet af en række fysiske forhold under jorden.