Københavns Kommune har sammen med Københavns erhvervsliv udviklet et udendørs askebæger, der skal gøre det nemmere for rygerne at komme af med skoddet det rette sted. Københavns Kommune står sammen med Københavns City Center (KCC) i spidsen for samarbejdet med det københavnske erhvervsliv om at få has på de tusinder af cigaretskodder, der dagligt lander på gaden. Det nye askebæger er et konkret resultat af en fælles indsats.Københavns kommune har sat 130 askebægere op i brokvartererne, på de større handelsgader og udvalgte torve. Ca. 40 af dem er placeret på Vesterbro, bl.a. på Enghave Plads, Vesterbros Torv og på Istedgade og Vesterbrogade. De lægger sig til de mere end 1000 askebægre, der allerede sidder i låget på mange af byens offentlige skraldespande. Tivoli har indkøbt 275 som de har monteret på alle deres kurve i Haven. Samarbejdspartnere i DRC (Danmarks Restauranter & Cafeer), HORESTA og KCC har løbende haft mulighed for at komme med deres kommentarer og ideer, så det færdige produkt ville tilgodese alle behov.
Askebægeret er produceret af J. Jensen Metalvarefabrik, der kan kontaktes på tlf.nr.: 26 88 80 80 og e-mail: mail@jensen.dk.Fakta
Hvor ren er København sammenlignet med andre europæiske storbyer? Læs svaret i Københavns Miljøregnskab.