Udviklingshæmmede kvinder deltager i idrætsdag

Tilbud til voksne med funktionsnedsættelse

Hvis du er borger med varig funktionsnedsættelse skal du henvende dig til Handicapcenter København for at få råd og vejledning om de tilbud og den støtte, du kan få. På handicapcentret kan du søge om bl.a. økonomisk støtte, ændringer af din bolig og hjælpemidler.



Hvordan søger du om støtte?

For at få støtte skal du have en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når du kontakter Handicapcentret vil de derfor altid foretage en individuel vurdering af dine behov. Læs mere om hvordan du får råd og vejledning på Handicapcentret.

 


Hvilke støttemuligheder er der?

Som borger med funktionsnedsættelse har du mulighed for at søge om økonomisk støttepersonlig hjælpeordning, ændring af bolig, hjælpemidler og støtte til transport.


Kommunen har desuden en række særlige boliger og dagtilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Derudover er der mulighed for at henvende sig til Specialfysioterapien for voksne udviklingshæmmede.  



Ansøgning om at få leveret post til døren efter 1. januar 2010

Fra 1. januar 2010 har Post Danmark bestemt, at der i etageejendomme ikke skal leveres post direkte til døren. I stedet opsættes et brevkasseanlæg ved hoveddøren. Dog kan du som borger med funktionsnedsættelse eller som bevægelseshæmmet søge om at få leveret din post direkte til døren.

Modtager du folkepension, skal du søge om levering af post til døren hos Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.


For at få en dispensation fra de almindelige regler skal Postdanmark modtage en indstilling fra Handicapcenteret. Du skal derfor kontakte Handicapcenter København for at høre om dine muligheder for at få bragt din post direkte til døren.


Du kan læse mere om de nye regler på Post Danmarks hjemmeside.




Hvilke principper arbejder kommunen ud fra?

Den danske handicappolitik hviler på det grundsyn, at borgere med funktionsnedsættelse skal opnå fuld deltagelse i samfundslivet. Dette kræver, at alle sektorer involveres og påtager sig deres del af ansvaret. Derfor vil f.eks. børnepasning og skolegang varetages af Børne og Ungeforvaltningen og jobtilbud af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.


De enkelte sektorer skal sikre, at borgere med funktionsnedsættelse kompenseres for funktionsnedsættelsen alle de steder, hvor der optræder barrierer – i transportsystemet, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, på boligområdet, i butikker, i informationssammenhænge etc.


Der skal over for borgeren ydes en samlet indsats med det formål at kompensere for og forbedre funktionsevne samt sikre muligheder for udvikling og livsudfoldelse. Indsatsen skal være helhedsorienteret med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Der skal derfor ikke ses på den enkelte ydelse isoleret. I stedet skal der ses på helheden for at sikre en sammenhæng mellem ydelserne.




 

 
 
Henvendelse Henvendelse
Handicapcenter København
Thoravej 29
2400 Kbh. NV
Tlf: 33 17 88 00
Fax: 33 17 83 50
E-mail: HCK@sof.kk.dk

Åbningstider:
Mandag-onsdag 9:00-15:00
Torsdag 9:00-17:00
Fredag 9:00-13:00

Telefontider:
Mandag-onsdag 8.15-15:40
Torsdag 8.15-17:15
Fredag 8:15-14:00

Rapport - Fremtidens boliger til borgere med handicap eller sindslidelse
- til borgere med handicap eller sindslidelse (Rapport - pdf)
Der findes følgende planer og politikker for handicapområdet
Handicapplan 2010-2014
Brugerpolitik
Pårørendepolitik
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212