Chillumpibe stoppes

Valmuen

Specialinstitution for heroinbehandling

Hvad er behandling med lægeordineret heroin?

Det er substitutionsbehandling med farmakologisk fremstillet heroin. Behandlingen er ambulant, og brugeren møder op og indtager lægeordineret heroin en eller to gange dagligt. Personer i behandling med lægeordineret heroin kan få metadon til natten, og når de har fri eksempelvis ved sygdom og ferie.

Behandlingen foregår i kombination med psykosocial behandling.


Hvordan bliver man henvist til behandling på Valmuen

Alle behandlingsansvarlige læger på rådgivningscentre og lægeklinikker kan henvise brugere til behandling med heroinunderstøttet behandling ud fra Sundhedsstyrelsens inklusionskriterier.

Henvisningen sendes til visitationsudvalget på Valmuen.

Spørgsmål vedrørende behandling og visitation kan rettes til afdelingslægen.


Hvad tilbyder vi i behandlingstilbuddet Valmuen

  • Adgang til injektion med heroin alle ugens dage
  • Pædagogiske aktiviteter og samtaler
  • Morgenmad og frokost på hverdage og et lettere måltid i weekenden
  • Sundhedssamtaler og behandling
  • Støtte til besøg i sundhedsvæsnet og sagsbehandling i kommunens myndighedscentre
  • Værkstedsaktiviteter


Hvem kan tilbydes behandling med lægeordineret heroin

Personer der:

  • Er over 18 år
  • Ikke har profiteret af behandling med metadon
  • Har et injektionsmisbrug
  • Ikke er gravide

Ubehandlede alvorlige fysiske og psykiske helbredsproblemer kan umuliggøre behandlingen.

Hvorfor tilbyder man behandling med lægeordineret heroin

Målet med heroinunderstøttet behandling er at sikre belastede opioidafhængige et alternativ til metadonbehandling. Behandlingen sigter mod at fremme brugernes livskvalitet, fysisk og psykisk helbred samt nedsætte indtag af illegale stoffer og begrænse kriminel adfærd.

Forsøg i Schweiz, Holland og Tyskland har dokumenteret at behandling med lægeordineret heroin kombineret med psykosociale tilbud virker, idet det sikrer både en bedring af brugernes helbred og sænker kriminaliteten og indtaget af illegale stoffer.

 
Sidst redigeret 02/05 - 2012
 
ValmuenHenvendelse

Specialinstitution for heroinbehandling

Tomsgårdsvej 17-19

2400 København NV

Tlf.: 82 20 54 00

E-mail: valmuen@sof.kk.dk


Institutionsleder: Torben Ballegaard

Afdelingslæge: Inger Westh

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212