Modelbillede: Rådgivningsseance mellem to kvinder

Socialcenter København

Får du et akut socialt problem, kan du henvende dig til Socialcenter København. Her er der råd og vejledning at hente, og du kan blive guidet videre i Socialforvaltningen eller kommunen.

Hvis du ikke allerede har en sagsbehandler
Har du ikke en sagsbehandler, men har et socialt problem, kan du henvende dig til den centrale modtageenhed i Matthæusgade 1, 1666 København V. Du kan også sende en mail til modtagelsen.

Modtageenheden yder rådgivning og vejledning og behandler sager inden for følgende områder:

  • Vejledning om Socialforvaltningens ydelser
  • Behandling af ansøgninger om enkeltydelser, personlige tillæg og merudgifter
  • Vejledning om boligsituation
  • Bolig til husvilde samt ophold på herberg eller krisecenter
  • Udbetaling og administration af førtidspension
  • Vurdering af, hvilken indsats borgeren har behov for, og om der skal ske visitation til andre enheder i forvaltningen med mere specialiseret indsats

 
Hvis du vil søge om boligydelser, familieydelser eller børneydelser, skal du fremover henvende dig til et af borgerservicecentrene.

Hvis du vil søge om kompensation for merudgifter til forsørgelse af handicappede børn og tabt arbejdsfortjeneste ved handicappede børn, skal du fremover henvende dig til Handicapcenter København.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal henvende dig til Socialcenter København eller et jobcenter, kan du hente hjælp i Social & Jobcenter ABC'en.


VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
Socialcenter København har firelokale enheder, der servicerer voksne med særlige behov i hver sit område i byen. I den centrale modtagelse i Matthæusgade, kan de fortælle dig, hvilken enhed, du tilhører. De lokale enheder er:

Vesterbro, Valby, Østerbro & City 
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Tlf. 33 17 68 96
@: Send mail til enheden
Amager
Spaniensgade 25
2300 København S
Tlf. 33 17 23 59 (førtidspensionister)
@: Send mail til enheden
Bispebjerg, Brønshøj-Husum & Vanløse
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 33 17 44 01
@: Send mail til enheden
Nørrebro
Griffenfeldsgade 44
2200 København N
Tlf. 33 17 42 62
@: Send mail til enheden


De lokale voksenenheders målgruppe er psykisk syge og borgere, der er personligt og socialt skrøbelige. Voksenenhederne tilbyder en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal gøre borgerens vej gennem systemet så enkel og smidig som mulig i samarbejde på tværs af sektorerne. Voksenenhederne udfører endvidere opsøgende arbejde i lokalområdet og støtte i eget hjem.

Voksenenhederne tilbyder bl.a.:

  • Støttekontaktpersonordning
  • Hjemmevejledning
  • Sociale handleplaner
  • Boligsociale opgaver
  • Indstilling til socialpsykiatriske botilbud og beskyttet beskæftigelse
  • Indstilling til tilbud om alkoholafvænning/behandling


Voksenenhederne yder desuden hjælp inden for følgende områder til borgere i Voksenenhedernes målgruppe:

  • Boligrådgivning og boliganvisning
  • Behandling af ansøgninger om enkeltydelser, personlige tillæg og merudgifter
  • Administration og udbetaling af førtidspension
  • Indstilling til skånejob
  • Generel råd og vejledning i forhold til rettigheder efter social- og anden lovgivning 
 
 

 Henvendelse KONTAKT                 
Socialcenter København
Matthæusgade 1
1666 København V

Generel rådgivning
og enkeltydelser

Åbningstider:
Man-ons: 9.00-15.00
Tors: 13.00-18.00
Fre: 9.00-13.00

Telefon 3317 2533:
Man-ons: 10.00-14.00
Tors: 10.00-14.00
Fre: 10.00-13.00

Førtidspension


Åbningstider:
Man-tirs: 9.00-15.00
Ons: Lukket
Tors: 13.00-18.00
Fre: 9.00-13.00

Telefon 3317 2534:
Man-tirs: 8.15-15.40
Ons: Lukket
Tors: 8.30-18.00
Fre: 8.15-13.00


Sikker e-postkasse:
Socialcenter.Kobenhavn@sof.kk.dk
Hvor skal jeg henvende mig?
Står du med et akut socialt problem, kan du altid kontakte Socialforvaltningen.

» Under 18 år? Kontakt Børnefamiliecenter København
» Over 18 år? Kontakt Socialcenter København
» Uden for normal åbningstid? Kontakt Døgnvagten 
» I tvivl? Kontakt Borgerservice
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212