Aktuelle projekter på området for børn og unge med særlige behov

Pilotprojekt om effekten af indsatsen overfor udsatte børn og unge
Københavns Kommune yder hvert år en stor social indsats for at hjælpe udsatte børn og unge, så de får samme chancer for succes i voksenlivet som andre børn og unge. Desværre findes der kun begrænset viden om, hvorvidt indsatserne virker efter hensigten, eller hvad der virker bedst. Det ønsker Socialforvaltningen at lave om på. Vi vil arbejde systematisk med at skabe indsatser, der gør en positiv vedvarende forskel i udsatte børn og unges liv, og derfor vil vi arbejde for at skabe øget viden om resultater og effekter af indsatserne overfor udsatte børn og unge.

Dette gøres blandt andet ved et pilotprojekt, hvor vi som en integreret del af den normale indsats overfor et barnet/en ung, vil følge børnenes/de unges udvikling og trivsel på en række parametre. Børnene/de unges udvikling og trivsel skal vurderes både før indsatsen startes, og derefter hver gang der følges op på indsatsen – det vil typisk sige hvert halve år. Dermed bliver succeskriterierne i arbejdet tydeligere for alle i Socialforvaltningen, og vi får systematisk viden om den udvikling børn og unge gennemgår, mens de modtager en social indsats.

På sigt kan det give os svar på spørgsmål som:

• Får børnene/de unge det bedre, mens de modtager en social indsats?
• Har nogen indsatser en bedre effekt end andre, for hvem og hvorfor?

Svarene på denne type spørgsmål kan både gøre os klogere på, hvad der virker bedst, og de kan give input til vigtige faglige drøftelser af den indsats vi igangsætter for at give udsatte børn og unge de bedste vilkår at vokse op under.

Pilotprojektet gennemføres i børnefamilieenheden i Valby i 2009 og 2010. Herefter evalueres det, og de nødvendige tilpasninger gennemføres, inden tankegangen efterfølgende udrulles til alle otte børnefamilieenheder.


Hvordan er det gået børn og unge senere i livet, der har modtaget en social indsats?
For yderligere at skabe viden om effekten af sociale indsatser på længere sigt har Socialforvaltningen i sommeren 2009 undersøgt, hvordan det senere i livet er gået dem, der tidligere har modtaget en social indsats. Vi har blandt andet set på, om de har afsluttet 9. klasse, er kommet i beskæftigelse, modtager sociale ydelser, har fået en dom for kriminalitet eller er kommet i stofmisbrugsbehandling.

Udover at fortælle noget om, hvordan det er gået de udsatte unge senere i livet, så viser undersøgelsen også, om der er forskelle mellem bydele eller mellem de indsatser børnene/de unge har fået.
Resultaterne af undersøgelsen vil blive anvendt til at fremme faglig refleksion og dialog omkring den indsats, vi tilbyder udsatte børn og unge.
Se resultaterne af undersøgelsen her

Undersøgelsen bliver gentaget hvert andet år, så vi løbende kan følge, hvordan det går de udsatte børn og unge senere i livet.


Forandringsteori og brug af den bedst mulige viden om, hvad der virker på døgninstitutionen Den Flyvende Hollænder
Den Flyvende Hollænder er en døgninstitution for op til 7 kriminelle unge mellem 12 og 15 år i Københavns Kommune.

Socialforvaltningen ønsker at tilrettelægge det sociale og pædagogiske arbejde med de unge på institutionen ud fra viden om, hvad der virker bedst. For at gøre dette systematisk har Den Flyvende Hollænder udarbejdet en forandringsteori - det vil sige en model, der på baggrund af eksisterende viden om indsatser overfor kriminelle unge, beskriver de forventede sammenhænge mellem de mål, institutionen har for de unge, og de indsatser, der konkret iværksættes på institutionen.

På baggrund af forandringsteorien og de mål, der er opsat for arbejdet med de unge, udarbejdes en pædagogisk profil for institutionen. Heri beskrives, hvordan institutionen til dagligt vil arbejde med de unge for at kunne realisere målene.
De langsigtede mål, der er opsat for de unge på Den Flyvende Hollænder, er:

• at de unge ikke er involveret i kriminalitet
• at de unge lever under normale forhold
• at de unge får en 9. klasses afgangseksamen

Vi undersøger løbende om de ønskede mål nås.

Projektet er startet i sommeren 2009. Når der er høstet erfaringer med projektet på Den Flyvende Hollænder, vil der blive gennemført lignende projekter på andre af kommunens institutioner for udsatte børn og unge.


Studie af effekterne af to forebyggende foranstaltninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) gennemfører i 2009 og 2010 et effektstudie af to af de hyppigst anvendte forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge, nemlig familiebehandling- og hjemmehos-foranstaltninger.

To af kommunens børnefamilieenheder deltager i studiet sammen med en række andre kommuner.

Studiet skal måle og sammenligne effekten af familiebehandling- og hjemmehos-foranstaltningerne på børn/unge og deres familier. Det kan give os svar på spørgsmål som: Virker den ene foranstaltning bedre end den anden? Er der bestemte børn og familier, som foranstaltningerne virker bedst på?

Som noget relativt nyt indenfor socialforskningen i Danmark gennemføres studiet som et lodtrækningsforsøg, dvs. et kontrolleret, randomiseret forsøg. Alle de familier, der deltager i studiet, vil få tilbudt en af de to foranstaltninger – der er således ingen familier, der ikke får tilbudt hjælp, hvis det vurderes, at de har behov for det.
Alle familier orienteres naturligvis om, at de deltager i studiet.

Der findes mere information om projektet på SFI’s hjemmeside: www.sfi.dk/eub. Spørgsmål til studiet kan ligeledes rettes til SFI på følgende mailadresse: eub@sfi.dk


Undersøgelse af effekterne af U-turns misbrugsbehandling
Københavns Kommunes Center for unge og misbrug, kaldet U-turn, tilbyder rådgivning og behandling til unge misbrugere, samt forældrekurser til de unges forældre.

U-turn har siden opstarten arbejdet systematisk med at dokumentere og evaluere effekterne af deres arbejde - og de har vist rigtig gode resultater både med hensyn til at mindske de unges misbrug og til at få de unge i beskæftigelse eller i uddannelse.

Fra sommeren 2009 er U-turn gået i gang med et nyt effektmålingsprojekt for at skabe endnu mere evidensbaseret viden om den behandling, de tilbyder. Fremover bliver de unge derfor systematisk interviewet både når et behandlingsforløb startes, ved overgang til ”efterbehandling”, når forløbet afsluttes, og igen et halv år efter behandlingen er slut. Interviewene tager udgangspunkt i grundigt testede spørgeskemaer (såkaldt validerede skemaer). Dette sikrer, at dokumentationen kan skabe evidensbaseret viden om behandlingens effekter.

Du kan læse mere om U-turn og de foreløbige resultater på U-turns hjemmeside: www.uturn.dk


Indførelse af programbaserede indsatser
På mange områder findes der kun meget sparsom viden om effekterne af vores indsatser – og her ønsker vi som beskrevet at bidrage til at skabe mere viden om effekter og resultater.

På andre områder foreligger der imidlertid evidens for, at en særlig metode har effekt. Disse metoder kaldes typisk ”forskningsbaserede programmer”. Sideløbende med vores arbejde med at skabe mere sikker viden om effekterne af vores arbejde, ønsker vi at bruge disse forskningsbaserede programmer og dermed anvende den viden, der allerede findes på området.

Socialforvaltningen arbejder allerede nu med enkelte programbaserede indsatser. Der er eksempelvis indført forældreprogrammet ”De Utrolige År” i to børnefamilieenheder. De Utrolige År er en metode til at forebygge og behandle adfærdsvanskeligheder hos børn. Forvaltningen undersøger desuden muligheden for at indføre MultifunC, som er et behandlingsprogram for unge, der har begået kriminalitet og udviser problematisk udadreagerende adfærd.

Som en del af strategien på området for udsatte børn og unge ønsker forvaltningen de kommende år at indføre flere af sådanne forskningsbaserede programmer. Hermed håber vi at kunne basere flere af vores indsatser på metoder, der med størst mulig sandsynlighed virker.


Forsøg med en ny honoreringsmodel for plejefamilier
Plejefamilier honoreres i dag efter hvor vanskeligt det er at passe barnet - ikke efter hvor godt de udfører deres arbejde. Det betyder, at plejefamilier, der udfører deres arbejde godt og hjælper plejebarnet til at få det bedre, kan risikere at få en mindre honorering, fordi barnets vanskeligheder og dermed plejeopgaven bliver mindre. Det kan give en stor økonomisk usikkerhed for plejefamilien om, hvordan de vil blive honoreret frem i tiden.

Det vil Københavns Kommune gerne lave om på.

Derfor har vi søgt  - og fået – midler af Socialministeriet til at gennemføre et forsøg med en ny måde at honorere plejefamilier på. I den nye model aftales honoreringen med plejefamilien fire år frem i tiden. Honoreringen ændres ikke i den fireårige periode – heller ikke selv om barnet som følge af plejefamiliens arbejde får det bedre end forventet. Det betyder, at plejefamilien kender honoreringen frem i tiden og dermed får økonomisk sikkerhed.

Den nye honoreringsmodel afprøves i fire af kommunens otte børnefamilieenheder fra 2008 til sommeren 2010, hvorefter den evalueres. Alle plejefamilier orienteres om, at de deltager i forsøget.

Der gennemføres et lignende forsøg i Århus Kommune.