Jobcenter

Jobbussen - næste stop et job!



 

Jobcenter København arrangerer løbende ture med Jobbussen ud til virksomheder, som vil præsentere sig overfor interesserede jobsøgende. Under besøget kan du få en snak med en repræsentant fra virksomheden og høre om de jobmuligheder, som virksomheden kan tilbyde dig.


 

Det direkte møde - en døråbner

Det personlige møde kan være afgørende for, at en virksomhed vælger at ansætte lige netop dig. Men måske synes du, det kan være svært at skrive den ansøgning, som bringer dig videre til en jobsamtale?

Nu kan du få hjælp til at ’sparke døren ind’ til virksomheden. Jobbussen bringer dig nemlig helt ud til virksomhedens dørtrin. Og virksomhederne sætter tid af til at snakke med dig om dine jobmuligheder.


 

Klædt på til dagen

Inden besøget vil du blive indkaldt til et møde i Jobcenter København, hvor du vil få information om virksomheden og gode råd til, hvordan du kan gøre et godt indtryk under mødet med virksomheden.


 

Sådan får du en plads

Kunne du tænke dig en tur med Jobbussen til en virksomhed, som du synes er interessant, så kontakt Jobcenter København og spørg om muligheden for at arrangere en tur.

Du kan enten møde personligt op i et af jobcentrene eller ringe til 8256 5682.

 
Sidst redigeret 10/01 - 2011
 
Henvendelse Telefon
Jobcenter København
Find det nærmeste jobcenter
Tlf: 82 56 56 82
Telefontid:
Mandag - torsdag
8.30 - 16.00
Fredag
8.30 - 15.00
 
To kvinder ved en computer

Opret dit cv på Jobnet
Hvis du er ledig, skal du oprette dit cv på jobnet, så virksomhederne kan kontakte dig. Du kan få hjælp til at oprette dit cv i Jobcenter København!  

Opret dit cv her!
Jobbus-logo
Jobbussen- næste stop et job
Få en plads på Jobcenter Københavns nye jobbus, som kører ud til virksomheder, der mangler din arbejdskraft.
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212