Baby

Ophold i udlandet

 Før barsel

  • Hvis du arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver skal du ansøge om barselsdagpenge i det land, hvor du opholder dig.

 

  • Hvis du arbejder for en dansk virksomhed og er udstationeret i udlandet skal du ansøge om barselsdagpenge i Danmark.

 

  • Hvis du har arbejdet i udlandet og efterfølgende flytter tilbage til Danmark betragtes du i den forbindelse som ledig og må kontakte din A-kasse.

 

  • Hvis du er tilknyttet en dansk ambassade i udlandet skal din arbejdsgiver på helt normal vis søge om barsel.


 

Under barsel

Du må gerne tage dine barselsdagpenge med til udlandet, forudsat:

 

  • At din barselssag allerede er iværksat, når du rejser.

 

  • At vi får en erklæring fra dig om, at du ikke modtager offentlige ydelser fra det land du opholder dig i, og at du oplyser os om, hvis du har lønnet arbejde under dit ophold. Hvis du arbejder under din barsel i udlandet skal vi bruge dokumentation på timeantal og periode (f.eks. i form af lønsedler), da timerne skal fratrækkes i dine barselsdagpenge. Du skal derudover være opmærksom på, at hvis du arbejder hos en anden arbejdsgiver end den du afholder barsel hos, kan du ikke forlænge din barselorlov med de ekstra arbejdstimer. Hent skabelon til tro og love erklæring om ophold i udlandet, her.  

 

  • At vi får tlf.nr. og adresse, hvor du kan kontaktes.

 

  • At du beholder din NEM-konto i Danmark.

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212