Ledighedsydelse

Hvad er ledighedsydelse?

Ledighedsydelse udbetales til dig, der er bevilget et fleksjob og som opfylder visse betingelser.
 

Hvad er betingelserne for ledighedsydelse?

Betingelserne for at du er berettiget til ledighedsydelse er, at du

- Er berettiget til/modtager sygedagpenge eller

- Deltager i revalidering, når du bevilges fleksjob.


Hvis du bliver arbejdsløs efter et fleksjob, er betingelsen for at få ledighedsydelse, at du 

- Havde ret til ledighedsydelse før du fik fleksjobbet eller

- Har haft mindst 9 måneders ansættelse i fleksjob indenfor de seneste 18 måneder.


Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager kontanthjælp, når du bevilges fleksjob, vil du fortsætte med det, indtil du ansættes i fleksjobbet

I hvilke situationer kan jeg få ledighedsydelse?

Du kan få ledighedsydelse:

- Inden det første fleksjob

- Mellem to fleksjob

- Ved ferie

- Under sygdom og barsel.

 

Hvad kan jeg få i ledighedsydelse?

Ledighedsydelse udbetales i op til fem dage om ugen med max. 91 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Beregning af beløbet laves ud fra hidtidig indtægt, arbejdsindtægter, m.v.
Gældende satser kan ses ved at trykke på link i højre kolonne.

Bemærk:
Delvis skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag og efterlønsbidrag har ingen betydning for ledighedsydelsen.

Ønsker du yderligere information

- Læs mere i Info-pjece om ledighedsydelse 

 

Erklæring om oplysningspligt

Før vi kan udbetale dig ledighedsydelse, skal du udfylde og underskrive blanketten ’Erklæring om oplysningspligt’ - der findes i højre kolonne. 

Indsend "erklæring om oplysningspligt" elektronisk

Du har også mulighed for at indsende erklæringen elektronisk.
Når du følger linket nedenfor åbner et vindue med to valgmuligheder:  
- vælg "send digitalt" for at indsende erklæringen elektronisk.
- vælg "send pr brev" for at udfylde erklæringen på skærmen, printe den ud og sende den med almindelig post


- indsend erklæring om oplysningspligt eletronisk her (kræver NemID).  

 
 
Ydelsesservice København

Skriftlig henvendelse:

ledighedsydelse@bif.kk.dk

Ydelsesservice København
Postboks 431, 2500 Valby

Telefonisk henvendelse:
Tlf. 82 56 40 00

Telefontid:
Mandag – fredag: kl. 10-13

HJÆLP TIL NEMID  Elektronisk Selvbetjening


Spørgsmål og svar om NemID


Bestil NemID


Ring til DanID og få hjælp
Tlf: 8030 7050


NemID
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212