Foto af pige

Serviceinstitutioner

Der er knyttet en lang række serviceinstitutioner til de københavnske folkeskoler, som er til rådighed for skolen, eleverne og den enkelte lærer på en lang række områder.

Billedskolen
Billedskolen er Københavns kunstskole for børn og unge. Den yder et supplement til folkeskolens undervisning i billedkunst og på det musiske område generelt. Ydelsen omfatter fritidsundervisning for interesserede børn og unge (22 hold), gennemførelse af billedprojekter for hele klasser i samarbejde med kunstnere, etablering af udstillinger for at synliggøre børnenes udtryk samt inspiration og oplæg til større projekter på tværs af skolerne.
Læs mere om Billedskolen her.

IT
Herfra tilrettelægges og styres en samlet it-strategi for såvel administrativ it i forvaltningen og skolernes administration, som i undervisningen. Strategien omfatter også medier i undervisningen. It støtter de enkelte skoler med udarbejdelse og gennemførelse af it-strategien og it-handleplanerne, herunder pædagogiske udviklingsarbejder. It varetager efteruddannelse, den tekniske support, og koordinerer indkøb til skolerne. Der er tæt kontakt til skolernes it-vejledere.
Læs mere på www.bufnet.kk.dk.

Center for Undervisningsmidler (CFU)
Her kan lærere gennemse og låne alle typer af undervisningsmidler – og få råd om deres anvendelse. CFU yder en bred informationsvirksomhed om undervisningsmidler og arbejder tæt sammen med skolebibliotekerne, som i dag fungerer som skolernes pædagogiske centre. Læs mere på BUFnet og på CFU´s hjemmeside - her kan man blandt andet søge og booke materialer fra Sætsamlingen.

Musikskolen
Musikskolen er en del af Københavns Kommunes skolevæsen. Undervisningen foregår på en række af kommunens skoler med hovedvægt på de fem filialskoler: Bellahøj Skole, Hyltebjerg Skole, Peder Lykke Skolen, Musikskolen i Gammeltoftsgade og Sankt Annæ Gymnasium. Desuden tilbydes der musikalsk legestue i en række af kommunens børnehaver. Musikskolen lægger vægt på at tilbyde alle musikgenrer og at skabe sammenspilstilbud, hvor børn og unge i fællesskab kan eksperimentere, udforske, skabe, fordybe sig, udfolde sig, udvikle social forståelse og være sammen på en tryg og inspirerende måde.
Læs mere om Musikskolen her.

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
PPR's opgave er at belyse faglige, personlige eller sociale problemer for at kunne yde skolen, eleven og forældrene en god rådgivning i forbindelse med specialundervisning. Skolepsykolog og tale- hørepædagog er knyttet til PPR men arbejdet tæt sammen med skolens specialcenter. Læs mere om PPR her.

Skolepsykiatrisk Center (SPC)
Skolepsykiatrisk Center er et ambulant børne- og Ungdomspsykiatrisk tilbud til børn og unge mellem 5 og 18 år, som går i skole i Københavns Kommune eller hvis forældre bor i Københavns Kommune. Centret undersøger, behandler og rådgiver børn med psykiske vanskeligheder og deres familier og yder konsulentbistand til specialskoler m.fl. Læs mere om Skolepsykiatrisk Center her.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Center for Vejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Center for Vejledning er rettet mod både elever og lærere. Herfra organiseres de mange praktikordninger, som skal sikre, at eleverne får erfaringer med rigtige arbejdspladser, og de brobygningsprojekter, hvorigennem elevernes overgang til ungdomsuddannelserne lettes. Gennem kurser og information udvikles og støttes skolernes arbejde med uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering på alle klassetrin. Der er en tæt kontakt til skole- og ungdomsvejlederne på de enkelte skoler.
Læs mere på Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Center for Vejlednings hjemmesider.


 
 
Henvendelse Henvendelse
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V
Tlf: 33 66 33 66
E-mail: buf@buf.kk.dk

Alle kontaktoplysninger i
Børne- og Ungdomsforvaltningen

Åbnings- og telefontid
9.00-15.00
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212