Er du bekymret for et barn?

Hvornår er der grund til bekymring?

Et barn i vanskeligheder viser det ofte gennem sin adfærd, og af og til kan vanskelighederne også komme til udtryk i barnets fysiske helbred
 
Her på siden kan du se en liste over forskellige tegn og signaler, der kan være udtryk for, at et barn eller en ung har det svært og har brug for hjælp.

grå pil Fysiske tegn
grå pil Følelsesmæssige tegn
grå pil Andre tegn

Lyt til din fornemmelse

Selvom et barn viser nogle af tegnene, som er listet op nedenfor, er det ikke sikkert, at der er problemer. Omvendt er der også børn, som tilsyneladende virker upåvirkede af, at de måske lever under ekstremt vanskelige forhold derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din fornemmelse og stoler på den, når noget siger dig, at et barn har brug for hjælp.

Fysiske tegn:
Det kan være tegn på, at et barn er i vanskeligheder og har behov for hjælp, hvis barnet:

- har blå mærker eller sår på kroppen
- er usoigneret
- har forkert påklædning på, fx for lidt tøj i forhold til vejret
- ofte har mavepine eller kvalme
- ofte er svimmel eller har hovedpine
- har problemer med at sove
- er meget træt
- ufrivilligt tisser i sengen eller i bukserne
- bider negle
- er overvægtig
- ikke vil spise
- går med stort og mørkt tøj og er meget tildækket

Følelsesmæssige tegn:
Et barn, der ikke trives, vil altid være følelsesmæssigt påvirket af sine vanskeligheder.

Det kan være tegn på, at et barn har det svært og har behov for hjælp og støtte, hvis barnet:

- er trist og græder meget
- slår, bider og ofte overreagerer og bryder ud i raseri, uden der er en tydelig grund til det
- holder sig for sig selv og ikke tager initiativ til leg og samvær med andre
- er angst og nervøs
- er stille og indadvendt
- har svært ved at koncentrere sig, fx om leg eller skolearbejde

Andre tegn:
Det kan også være tegn på, at et barn har behov for hjælp og støtte, hvis barnet:

- undgår kontakt med voksne eller andre børn
- ikke har nogen nære venner eller legekammerater
- tit har konflikter med andre
- viser mangel på tillid til andre mennesker
- "klæber" til voksne
- bliver mobbet eller selv mobber
- er dårlig til at udtrykke sig sprogligt i forhold til sin alder
- har svært ved at lære nye ting, fx i skolen eller i leg og andre fysiske udfoldelser
- ikke passer sin skole
- pludselig ændrer sin adfærd
- overtager forældrenes forpligtelser
- er selvdestruktiv, fx ved at skære i sig selv
- selv beder om hjælp


 Underretning om mistrivsel 
 Udvikling, indlæring og adfærd
 Sundhed og helbred
 Pludselig krise

Højre pil Tilbage til Er du bekymret for et barn?
 
Sidst redigeret 05/01 - 2011
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212