Er du bekymret for et barn?

Udvikling, læring og adfærd

Børn, der ikke udvikler sig aldersvarende, har svært ved at følge med i skolen eller ikke trives blandt kammerater og andre, de omgås i hverdagen kan have brug for særlig støtte. Det kan både være det udadreagerende barn og den stille og indadvendte.

Kontakt barnets pædagog eller klasselærer
Hvis du oplever, at dit barn eller et barn, du kender, ikke trives og har problemer med at indgå i sociale sammenhænge, har indlæringsvanskeligheder eller andet, der vækker din bekymring, kan du henvende dig til barnets pædagog eller klasselærer. Pædagogen eller klasselæreren vil hjælpe med at tage hånd om problemerne og sørge for, at de bliver løst på den bedst mulige måde.

Mindre indgreb – mere fællesskab
I København arbejder vi på at hjælpe børn og unge med vanskeligheder inden for skolernes og institutionernes egne rammer. Det gør vi, fordi det gavner flest børn og unge at blive i fællesskabet i deres almindelige klasse eller institution frem for at blive udskilt til specialområdet.

Barnets lærere eller pædagoger har mange muligheder for at hjælpe inden for skolens eller institutionens egne rammer. De kan fx rokere rundt på grupper eller give målrettet undervisning til det enkelte barn. De kan også rådføre sig med specialuddannede kolleger på skolen eller i områdedistriktet. Det kan bl.a. være:

- sundhedsplejen
- den tværfaglige gruppe
- den støttepædagogiske koordinator
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
- SSP-læreren (Skole, Socialforvaltning og Politi)
AKT-læreren (Adfærd, kontakt og trivsel)
- skolens socialrådgiver
- skolens støttecenter
- skolens specialcenter
- skolens læselærer

Når skolen eller institutionen ikke kan løse problemerne inden for egne rammer
Hvis mulighederne inden for skolens eller institutionens egne rammer er udtømte, vurderer barnets lærere eller pædagoger i samarbejde med barnets forældre, hvad der så skal gøres.

De kan fx overveje at indstille barnet til en pædagogisk psykologisk vurdering. Formålet med en pædagogisk psykologisk vurdering er at finde frem til, om barnet skal have hjælp, og i så fald hvilken hjælp.

Hvis barnet går i dagtilbud kan pædagogerne også overveje at søge om en støttepædagog til barnet.
´

Skoletilbud for børn
med særlige behov
Pasningstilbud for børn
med særlige behov
Guide til fagfolk
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning


Højre pil Tilbage til Er du bekymret for et barn?

 
Sidst redigeret 07/02 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse

Find din:
Højre pil
  Skole
Højre pil  Institution
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212