I forbindelse med oprensning af ferske vandområder i København og omegn opstår der et stort behov for at komme af med forurenet sø-sediment. Søsediment udgør et miljømæssigt problem, da det kan indeholde tungmetaller, tjærestoffer og forholdsvis store mængder af især tunge olieforbindelser.
Nogle tidligere forsøg med pil plantet på opgravet søsediment i Albertslund viser, at indholdet af olie i søsediment kan nedbringes med ca. 40 % på 2 år. Derfor er der startet et 5-årigt forsøg op på KMC, hvor der er anlagt to bassiner med søsediment. Det ene er tilplantet med pil, det andet er der ikke plantet på. Formålet er at undersøge, om det med pil er muligt at reducere olieforbindelserne til et niveau svarende til klasse 1-4 jord, og at søsedimentet dermed gøres egnet til deponering. Da pil også har vist sig egnet til at optage den mobile fraktion af tungmetaller, kan der også for tungmetallers vedkommende forventes en effekt. Pilens store vandforbrug gør tilmed at sedimentet drænes, så det er lettere at håndtere. Der forventes dog også en vis reduktion af forurening i det bassin, der ikke plantes pil på. Alene ved at sedimentet graves op øges nedbrydningen typisk. Men derudover er der også en masse naturlig tilvækst på bassinet, der kan være med til at fremme nedbrydningen Og det er derfor interessant at sammenligne reduktionen i forureningsniveau i det bassin, der er tilplantet med pil, og det der ikke er.
Ud over løbende målinger af forureningen i sedimentet laves der også hvert efterår målinger på de planter, der gror i bassinerne. På den måde kan udviklingen i forurening følges i sedimentet, og mængden af fjernede tungmetaller kan udregnes ud fra indholdet i planterne samt den høstede mængde af planter.
Indtil videre ser vi, at planterne i begge bassiner allerede efter den første vækst-sæson nedsætter især indholdet af kulbrinter. Herudover dræner planterne effektivt sedimentet.
Der tages fortsat analyser af sediment og planter, og der laves en løbende databehandling.
Administration Selinevej 22300 København STlf: 33 66 30 60Fax: 32 50 32 04
E-mail: kmc@tmf.kk.dkÅbningstider for administration:Mandag-Torsdag kl. 8.15-15.45Fredag kl. 8.15-15.15
Jordmodtagelse Selinevej 182300 København STlf: 33 66 30 70Fax: 32 50 32 04
Åbningstider for depotet:Mandag-Torsdag kl. 6.30-15.00Fredag kl. 6.30-14.00