Foto af laboratorie forsøg med pil som redskab til at fjerne forurenede stoffer i jord

Udvaskningstests (lysimeter-forsøg)

For størstedelen af det affald, herunder forurenet jord, som deponeres i EU, foreligger der ingen eller kun sparsomme oplysninger om hvad der kan udvaskes. Derfor er der ikke megen viden om, hvad der risikerer at blive udvasket til grundvandet, når materialerne ligger deponeret. For at skabe ny viden har KMC planlagt en række udvaskningstest på forskellige jord- og affaldsfraktioner.

Beskrivelse af forsøgene

Til at undersøge udvaskningen er der etableret 16 lysimetre (brønde) udendørs på KMC. Hvert enkelt lysimeter er konstrueret så det vand, der løber igennem, opsamles og vejes. Hver gang en bestemt mængde vand har bevæget sig igennem brønden, udtages der en vandprøve, der analyseres for indhold af forurenende stoffer. De enkelte brønde kan fyldes med den type jord/affald, man ønsker at undersøge udvaskningen fra.

Der laves udvaskningstests på jord forurenet med olie, metal og PAHer; både lettere forurenet jord (klasse 2/3-jord) samt mere forurenet jord (klasse 4). I samarbejde med AV-Miljø foretages der udvaskningstests på shredder affald og blandet affald.
 

I løbet af 2011 vil der også blive igangsat forsøg, hvor det undersøges, hvad der udvaskes fra jorder med organisk forurening. Her vil der ikke kun blive fokuseret på de traditionelle stoffer, men også blive kigget på de mellemprodukter, der evt. dannes.

Derudover testes det, om udvaskning af metaller kan nedsættes ved at plante pil på jorden. 6 af lysimeter-brøndene bruges til at kigge nærmere på, om udvaskningen af metaller fra jorden kan nedsættes ved, at der plantes pil på jorden. Dette forventes af to hovedårsager: For det første transpirerer planterne en masse vand, når de vokser. Dermed bliver den mængde regnvand, der trænger igennem jorden mindre. Derudover er det påvist (bl.a. gennem de forsøg KMC har udført med plantning af pil på forurenet jord), at pil optager metaller fra jorden. Sandsynligvis er det netop de metaller, der er mest mobile, som optages i træerne.

I rapporten Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald, kan du læse mere om planlægning og opstart af lysimeterforsøgene.  

I rapporten "Lysimeterforsøg på KMC. Afrapportering for lysimetre der bruges til fytoremediering og jordvask. Forsøgsbeskrivelse og resultater. 2008-2011" kan der læses mere om hvordan piletræer og jordvask påvirker udvaskningen fra forurenet jord.

Resultater vil blive afrapporteret hvert halve år: 
"Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald, januar 2011"
"Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald, juni 2011"

 
Sidst redigeret 17/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Miljø/
Kalvebod Miljøcenter 
   

Administration
Selinevej 2
2300 København S
Tlf: 33 66 30 60
Fax: 32 50 32 04

E-mail: kmc@tmf.kk.dk

Åbningstider for administration:
Mandag-Torsdag kl. 8.15-15.45
Fredag               kl. 8.15-15.15  


Jordmodtagelse

Selinevej 18
2300 København S
Tlf: 33 66 30 70
Fax: 32 50 32 04

E-mail: kmcjorddepot@tmf.kk.dk


Åbningstider for depotet:
Mandag-Torsdag kl. 6.30-15.00
Fredag               kl. 6.30-14.00  


Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Foto af gravemaskine tømmer dumper for jord
Deponerede jordmængder
Se hvor meget jord KMC modtager på årsbasis
Foto af dumper til transport af jord
Deponering af jord på KMC syd
Kalvebod Miljøcenter har et depot til deponering af forurenet jord på KMC-syd. Skal du deponere forurenet jord, finder du modtagekriterierne nedenfor 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212