Rådhuspladsen til Kvinders Valgret 2008

Andre tilladelser ved arrangementer

Ud over arrangementstilladelsen fra Center for Trafik kan det være nødvendigt at få andre tilladelser. Skal du fx sælge varer, sætte telt eller scene op, så skal du have en separat tilladelse.

 

Særtilladelse fra Københavns Politi

Center for Trafik sender en kopi af arrangementstilladelsen til Københavns Politi. Arrangøren bliver kontaktet, hvis særlige vilkår nødvendiggør særtilladelse fra politiet. Dette kan især være relevant, hvis der skal afspærres vejarealer. Politiets Borgerservice kan kontaktes på 33 14 14 48. Læs mere på www.politi.dk


Støj under arrangementer

Miljøkontrollens betingelser for støjbelastning må ikke overstiges, og arrangøren skal sikre, at støjbelastningen begrænses mest muligt. Læs mere om støj i Københavns Kommune. 


Stedspecifikke vilkår

Arrangøren bedes være opmærksom på, om der er andre krav, som skal overholdes i forbindelse med arrangementet. Nogle pladser har særlige forhold, hvilket du kan læse mere om i Pladsguiden.


Salg af alkohol

Skal der sælges alkohol til dit arrangement, kræver det en lejlighedsbevilling tilladelse fra Københavns Politi. Politiets Borgerservice kan kontaktes på 33 14 14 48. Læs mere på www.politi.dk.


Salg af madvarer

Tilladelse til handel med madvarer ved kortvarige arrangementer (1 enkelt dag) og engangsarrangementer (maximum 4 pr. kalenderår) kan fås hos Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan kontaktes på tlf. 33 95 60 00. Læs mere på på fødevarestyrelsens hjemmeside om salg af fødevarer på markeder mm.

Kræmmermarkeder

Hvis du skal arrangere et kræmmermarked, hvor der også sælges nye varer, skal du søge om tilladelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der alene sker salg af private personers ejendele eller husflidsprodukter er tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen unødvendig.

Der er indført nye regler i forbindelse med forsøget på at komme piratkopiering til livs. Det betyder, at arrangøren af kræmmermarkedet skal sørge for at have en opdateret liste liggende senest ved markedets start, over de enkelte stadeholdere, med cvr.nr., navn og adresse. Listen skal forefindes på markedet og udleveres på forlangende fra politiet eller skattemyndighederne.

Opsætning af informationstavler

Det er muligt at opstille reklamestandere og informationstavler på pladsen i dagene før og efter arrangementet. Tilladelsen kan fås sammen med arrangementsgodkendelsen hos Center for Trafik.

Tribuner og scener

Skal I opstille scene eller tribune, skal I have en byggetilladelse fra Center for Byggeri. Podier under 1 meter og scenevogne kræver ikke en tilladelse. Center for Byggeri kan kontaktes på tlf. 33 66 52 00. Læs mere hos Center for Byggeri.


Telte

Hvis der opstilles store telte (til mere end 150 personer), eller andre konstruktioner der kan vanskeliggøre flugt, skal der indhentes en godkendelse fra Københavns Brandvæsen. Læs mere på www.brand.kk.dk.

 

Opsendelse af luftballoner

Skal der opsendes balloner i forbindelse med et arrangement skal der indhentes en tilladelse hos Statens Luftfartsvæsen, telefon 36 18 60 00.

 
Sidst redigeret 28/03 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Københavns Erhvervsservice - Byliv
Islands Brygge 37
2300 København S
Tlf: 33 66 33 04

Postadresse
Postboks 450
1504 København V
E-mail: arrangementer@tmf.kk.dk

Forvaltning
Teknik- og Miljøforvaltningen 

Telefontid
Mandag til fredag
09:00 - 15:00

Personlig henvendelse:
Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter
Njalsgade 13, st.
2300, København S
Mandag - fredag
kl. 9.00-17.00
Find udendørs arrangementer


ARRANGØRGUIDE

Få en hjælpende hånd til dit arrangement med Arrangørguiden

Strøgmanual
Strøgmanual -
for strøggaderne i Indre København
For dig, som vil kende reglerne for midlertidig brug af det offentlige vejareal i og omkring Strøget, f.eks ved vareudstillinger, stader eller udeservering.
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212