Amagertorv er Københavns ældste plads, og ligger som et knudepunkt mellem Købmagergade, Strøget og Slotsholmen. Pladsen fungerer således som byens midtpunkt på strækningen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Amagertorv har altid haft en aktiv rolle i gadeliv og handel. Pladsen er desuden blevet renoveret, så den ud over at være omgivet af interessante historiske bygninger, nu også har en hel unik belægning. Læs mere om pladsen og dens historie.
Find pladsen på et kort, se offentlig transport til pladsen og meget mere på findvej.dk.
Amagertorv summer af liv hele året. Der er adskillige udendørsserveringer på pladsen, gadekunstnere udfolder sig på den farverige belægning og torvet krydses af rigtig mange mennesker hver dag. Der er desuden tradition for, at jordmoderelever 'danser' om Storkespringvandet den dag, de bliver færdige med deres studie. Amagertorv er velegnet til små arrangementer som gademøder og gøgleri, hvor der ikke opstilles nogen former for rekvisitter eller afspilles forstærket musik.
Kortene herunder kan være en god hjælp, når du skal planlægge dit arrangement, dog skal du være opmærksom på, at de kun er vejledende. Klik på kortene, så åbner de op i et større format. Vil du have et tættere kig på pladsen kan du bruge fx Google Street View.
Når du skal bruge pladsen, er der en række ting, du skal tage hensyn til, og en række faciliteter du kan bruge. Læs om krav og faciliteter.
For at kunne afholde et arrangement på Amagertorv skal du have en tilladelse hertil. Tilladelsen søger du gennem Center for Veje, Byliv og du kan gøre det via arrangementshjemmesiden.
Det er nemt at få lov til at lave arrangementer i København, men der er mange småting at overveje undervejs. Arrangørguiden hjælper dig med planlægning, booking af steder og udstyr, og leder dig igennem besøg hos de rigtige myndigheder. Læs guiden igennem, eller brug tidslinjen som inspiration.Gå tilbage til forsiden af pladsguiden