Hvis du skal filme udendørs i København skal du have tilladelse fra Kommunen. Det gælder dog kun ved større optagelser, dvs. optagelser der kræver afspærring, parkering, opsætning af udstyr eller andet der kan påvirke trafik og færdsel.Mindre filmoptagelser kræver ingen tilladelse. Er du i tvivl så kontakt Kommunen. Du finder vores kontaktoplysninger i højre spalte.Hvis filmoptagelsen kræver standsning af trafik skal politiet sige ja før Kommunen kan give tilladelse.Du er altid velkommen til at kontakte Byliv for at diskutere dine ønsker og behov forud for en filmoptagelse.
Her finder du vejledning til udfyldelse af det elektroniske ansøgningsskema.
Center for Trafik kan kun give samtykke til brug af vejareal på private fællesveje, men du skal fortsat huske at søge. Du skal derudover selv indhente accept fra de pågældende grundejere om at benytte arealet. Dokumentation vedhæftes til ansøgningen. Se her om en vej er privat eller offentlig.