Stadepladser til pølsevogne og frugt- og grøntstader uddeles til særligt fortrinsberettigede københavnere, der af en eller anden grund ikke passer ind på det normale arbejdsmarked. Det er bl.a. muligt at have et stade på halv tid, ved at to stadeholdere skiftes til at drive stadet en uge af gangen.At være stadeholder er fysisk hårdt og betyder ofte lange arbejdsdage. Selvom du bliver godkendt som fortrinsberettiget, skal du stadig kunne overholde retningslinjerne for stadeholdere, herunder de særlige vilkår, der kun gælder fortrinsberettigede stadeholdere. F.eks. skal du selv forestå hovedparten af den daglige drift og være med til at passe salget ude på pladsen.
For at blive godkendt som fortrinsberettiget skal du kontakte Jobcenter København, Specialindsats Handicap og anmode om en fortrinsvurdering. De kan desuden hjælpe med vejledning omkring kompensation, herunder mulighed for personlig assistance og speciel indretning af dit stade.Jobcenteret kan kontaktes på 82 56 56 86 eller specialindsats.handicap@bif.kk.dk. Du kan også www.bmhandicap.dk.Hvad forstås ved handicap/funktionsnedsættelse?