Fakta om kommunen
 
 
Billede af postkasser fra colourbox

Åbne postlister i Kultur- og Fritidsforvaltningen

På de åbne postlister har du mulighed for at se oplysninger om, hvilke breve og e-mails som Kultur- og Fritidsforvaltningen modtager. Listen over den foregående dags post til forvaltningen – som er baseret på træk fra forvaltningens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem – er tilgængelig fra kl. 14.00.

Baggrunden for at indføre åbne postlister er et generelt politisk ønske om øget åbenhed og gennemsigtighed omkring byens styre og forvaltningernes arbejde for derigennem at medvirke til at styrke dialogen mellem borgere, forvaltning og politikere. Åbne postlister giver borgere, pressen og det politiske bagland en umiddelbar og nem adgang til at følge med i, hvad der sker i kommunen.  

Postlistens indhold
Udover dato og den ansvarlige enhed i forvaltningen fremgår følgende oplysninger af postlisten:
Dokument – hvem er afsender, og hvad drejer henvendelsen sig om
Dokumentnr. – henvendelsens identifikationsnummer
Sag – angiver den sag, som henvendelsen relaterer sig til

Selve henvendelsen kan ikke ses via postlisten. 

 

Ingen personfølsomme og fortrolige oplysninger
Det er ikke al post til Kultur- og Fritidsforvaltningen, som kommer med på postlisten.

På postlisten vil der ikke figurere personfølsomme eller andre fortrolige oplysninger. Personfølsomme og fortrolige oplysninger er fx oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, virksomheders forretningshemmeligheder eller kommunens forretningsmæssige forhold.

 

Derudover fremgår post fra kommunens øvrige forvaltninger til Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke af postlisten (intern post). Post, som ikke vedrører en konkret sag, fx love, bekendtgørelser, pjecer, tryksager, invitationer, reklamer mv. fremgår heller ikke af postlisten.

 

Aktindsigt
Hvis du ønsker at få aktindsigt i et dokument fra postlisten, skal du kontakte Kultur- og Fritidsforvaltningens Sekretariat. Du finder adressen ude i højre side.

 

Det forhold, at et dokument optræder på postlisten, er ikke ensbetydende med, at der uden videre kan gives aktindsigt i selve dokumentet. Forvaltningen foretager som ved andre anmodninger om aktindsigt en konkret vurdering af, om anmodningen om aktindsigt kan imødekommes.

 
 
Henvendelse
  
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sekretariat & Kommunikation
Københavns Rådhus
1599 København V
Tlf: 33 66 26 11 
E-mail: sek@kff.kk.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212