Teknik- og Miljøforvaltningen udfører de opgaver, som Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for. Teknik- og Miljøborgmesteren er forvaltningens øverste leder, mens forvaltningens direktionen står for den daglige ledelse. Forvaltningens væsentligste opgaver er at varetage myndighedsopgaver inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og inden for vej- og trafikområdet. Herudover varetager forvaltningen ren- og vedligeholdelse af byens veje og parker, og foretager parkeringskontrol. Københavns kirkegårde hører også under forvaltningen. Vores vision er, at København skal have verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv. Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed og helhedssyn. Vi er en enhedsforvaltning, der tænker helhed i opgaveløsningen, og vi gør hver især en forskel i en åben og tillidsfuld stemning. Læs mere i vores personalepolitik.
Center for AnlægVi planlægger, udvikler og gennemfører byens offentlige anlægsprojekter for eksempel, veje, cykelstier, pladser, parker og broer.
Center for BydesignVi arbejder med byens arkitektur og byrum, lokalplanlægning, byfornyelse, områdeløft og støtte boligbyggeri. Center for ByggeriVi behandler alle typer byggesager fra carporte til operaen. Vi fører tilsyn med nybyggeri og giver teknisk, praktisk og juridisk vejledning i byggesager.Center for KirkegårdeVi driver byens fem kirkegårde, og tager os af alt i forbindelse med begravelser og pasning af gravsteder. Vi støtter og vejleder borgeren i administrative og praktiske forhold i forbindelse med dødsfald.Center for MiljøVi forebygger og løser miljøproblemer inden for klima, forurenet jord, affald, genbrug, rottebekæmpelse, støj og virksomhedsmiljø. Vi laver kampagner og fører tilsyn med virksomheder.Center for Park og NaturVi har ansvaret for byens blå og grønne rum - parker og naturområder. Vi står for den daglige drift og laver planer og strategier på området.Center for ParkeringVi står for den daglige parkeringskontrol- og service, afgiftsbetaling, klagebehandling, salg af parkeringslicenser og billetter. Vi rådgiver også i parkeringsspørgsmål.Center for RenholdVi rengøre byens rum og tømmer hver dag byens 8.000 affaldskurve, fejer, støvsuger og snapper gader, pladser og fortov. Vi driver også byens offentlige toiletter og har ansvar for, at skilte og bænke er rene og i ordentlig stand.Center for RessourcerVi er forvaltningens centrale administration og står for den interne styring og udvikling i forvaltningen. Vi understøtter de andre centre på områderne: rekruttering, HR, økonomi- og anlægsstyring, miljøledelse, tværgående strategiarbejde, digitale løsninger, effektmålinger, kommunikation, jura, ejendomsadministration, materiel og indkøb og så står vi for forvaltningens borgerrettede kundeservice. .Center for TrafikVi har ansvar for cykeltrafik, skoleveje, trafiksikkerhed og trafikplanlægning. Vi står for signalanlæg, skiltning, afstribning og færdselstællinger. Vi vedligeholder byens offentlige veje og cykelstier og fører tilsyn med de private veje. Vi rydder sne, salter, gruser og giver tilladelser til gravninger, opstilling af containere, stilladser, reklameskilte, udendørsservering og stader.RådhussekretariatetVi yder sekretærbistand til Teknik- og Miljøudvalget, borgmesteren og forvaltningens direktion og sikrer sammenhæng mellem administrationen og det politiske niveau.