Kunsten og kulturen blomstrer

Efter krigen mod englænderne er økonomien så anspændt, at staten i 1813 går bankerot. Den sociale nød i de snævre gader bag voldene er stigende. Genopbygningen går langsomt, og husene bygges højere og tættere på de små grunde. Stanken af affald og latrin er ulidelig.

Men samtidig oplever kunsten og kulturen en guldalder. I de københavnske gader og stræder møder man navne som eventyrdigteren H.C. Andersen, filosoffen Søren Kierkegaard, balletmesteren August Bournonville, maleren C.W. Eckersberg, naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, der opdager elektromagnetismen, og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der får sit eget museum efter mange års ophold i Rom.

Borgerrepræsentationen vælges
Studenterne og borgerskabet, der ønsker forandringer af statsstyret, er efterhånden blevet de førende grupper i byen. Med kommuneloven fra 1840 bliver flere opgaver lagt over til kommunen, og der oprettes en Borgerrepræsentation på Rådhuset, som vælges af og blandt byens borgere.

Endelig i 1848 tvinger borgerne kongen til at indføre en fri forfatning i Danmark. En ublodig revolution er gennemført og får, ligesom danmarkshistoriens andre omvæltninger, stor betydning for København.

Næsten symbolsk anlægger man i 1840'erne forlystelsesparken Tivoli og den første jernbanestation på de gamle militære voldanlæg. Den enevældige kongemagts indespærring af byen bag volde og fæstningsanlæg ophører i 1850'erne. Københavns porte bliver åbnet, og byen vokser med eksplosiv fart.