Da juletræet kom til RådhuspladsenSe nu toppen af det store juletræ der stritter foran Rådhustårnet. Træet kan nok ikke måle sig med tårnet, men 23 meter er også noget af en størrelse.Det er morgen den 22. november 2011. En småkølig dag men uden sne. Snart skal træet rejses. Snart skal det stå oprejst midt på pladsen for at tage i mod julemanden når han kommer på kanen 1. advent. Han er jo allevegne den julemand - også på Rådhuspladsen.Det var Dagny Torres der fandt juletræet til ham. Det er hende til højre på billedet. Hun har julelys i øjnene. Og Søren Christensen i midten tænker allerede over hvordan de 700 julelys skal placeres på træet. Ulla Olsen som står for det praktiske omkring juleoptoget og aftalerne når træet hentes fra Grib skov - er hende der står helt til venstre. Alle tre kommer fra Rådhusservice.Første gang københavnerne lod sig blænde af elektriske glødepærer i et juletræ var 1914 - så kunne alle tage del i den store juleglæde, føle fremskridtets glødende energi oplyse pladsen; fattig som rig.Udviklingen har jo taget fart siden; der var vel ikke nogen der troede at en mand en dag skulle klare at rejse træet alene? Men sådan er det. Ved siden af træet ligner han en dværg, manden med hjelm på hovedet. Han har en lille rød boks med små knapper på maven hvorfra han kan styre kranen så let som ingenting - og wupti står træet i hullet. Et par skub fra siden, så er det i.Søren og Ulla måler med tommen. "Synes du det står lige?" "Lidt mere til venstre! Lidt til! Sådan der! Nu står det lige!"Kranføreren og de andre går en gang rundt om træet. Hvis de satte farten op ville det ligne begyndelsen på juledansen. "Højt fra træets grønne top..."Det var med toppen historien begyndte.Han kan komme nu, julemanden. Det hele er på plads. København er klar! Vi kigger op og ned af træets fyldige krop, vurderer formen. "Det er sgu et flot træ i år!" "Næsten lige så stort som træet i 2003," siger Søren.I løbet af dagen kommer lysene og hjerterne på - og om nogle dage stråler juleglansen.Juletræet tændes - kom allesammen!1. advent - søndag den 27. november kl. 16 tændes juletræet på Rådhuspladsen, men hvis man vil være med og følge juleoptoget fra Nyhavn, starter det allerede kl. 13.30 med brandbiler, nisser og julemusik. Ca. kl. 15.40 ankommer optoget til Rådhuspladsen. Kulturborgmester Pia Allerslev holder talen og så sker det; juletræet tændes!
Forvaltning:Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sådan ansøger du om lån af lokaler på Raadhuset.