I Teknik- og Miljøforvaltningen skal det mærkes, at vi arbejder for landets hovedstad. Vi skal have modet til at gå foran. Det betyder blandt andet, at vi vil være verdens Miljømetropol. At byen skal være indbydende, bylivet unikt og oplevelserne mange. København skal kort sagt være et rart og spændende sted for københavnerne og de tusindvis af besøgende, der hver dag bruger byens rum. Vores medarbejdere er med god grund stolte over at tage vare på København og byens udvikling. Det hvad enten der er tale om hverdagens udfordringer eller de langsigtede ambitioner. Det faglige niveau er højt. Og alle bidrager med åbenhed, tillid og helhedssyn. Har du også mod på at gå foran og brænder for at gøre København til et endnu bedre sted at være? Så er du meget velkommen her hos os! Administrerende direktør Hjalte Aaberg (foto: Erik Refner)