Med egne kunstværker og genstande fra museets samlinger har Ingen Frygt sagt ja til at skabe rammerne for fire salonaftener som Københavns Museum holder i forbindelse med Golden Days festival 1700-tallet. Der er lagt an til en spektakulær oplevelse, når et excentrisk teltsystem blandes med tæppebeklædte scener, kridtpiber, fajanceskår og andet vraggods fra det københavnske 1700-tals underbevidste. Oplev alt fra lærde oplæg, over rørende skønsang til eksplosive smagsindtryk!Salonaften i kunstinstallationI denne pyntede parodi på en ægte 1700-tals salon fortsætter vi en række kontroversielle dialoger fra Oplysningstiden. Mød bl.a. eventyrer og antropolog Rane Willerslev, der forfulgt af den russiske mafia måtte flygte ud i det iskolde sibiriske ingenmandsland, hør teatermanden Christoffer Berdal diskutere utopier eller mød modespecialist Eva Kruse til en snak om vores tids selviscenesættelse. Parykker og skødehundeSalonerne lader dig også stifte levende bekendtskab med kokette skødehunde, Kepel Paryk- og Hårpåsætning viser os nutidens moderne parykker, nycirkusartister fra Akademiet for Utæmmet Kreativitet udfordrer naturlovene og meget mere. Til ganen serveres ægte 1700-tallets drikke som absint, the, vin og rom.Se hele programmet hos Københavns MuseumOplysningens Saloner på Facebook