Pressenævn frifinder Klaus Bondam

02. september 2010
Pressenævnet har besluttet, at BT handlede i strid med god presseskik, da de i maj måned anklagede beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondams for bestikkelse efter en tur i Parken
Borgmester Klaus Bondam

BT anklagede i maj måned beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam for bestikkelse. I en artikel med overskriften ”Bondam fik fodboldtur af TDC” kædede de fodboldturen sammen med et leverandørskifte i Københavns Kommune. TDC overtog telefonien i kommunen – men kontrakten blev indgået længe før Klaus Bondams tur i Parken.

”Afgørelsen i Pressenævnet er en stor lettelse. Det er rart at blive renset for en så alvorlig anklage i en stor dansk avis”, siger Klaus Bondam og fortsætter, ”BT leverer ifølge Pressenævnet ingen dokumentation for anklagen om, at en fodboldbillet skulle have sammenhæng med en milliardordre til Københavns Kommune. Som Pressenævnet selv skriver, så overtog TDC jo leveringen af telefoni et halvt år inden pågældende fodboldkamp. Så jeg er fuldt tilfreds”.

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212