Vækst og socialt ansvar går hånd i hånd. Det er hovedbudskabet i en rapport, der er udarbejdet på initiativ af Beskæftigelss- og Integrationsforvaltningen og Ugebrevet Mandag Morgen.
Rummelighed er en god forretningRapporten viser, at virksomheder der arbejder med social ansvarlighed – herunder også ansættelse af medarbejdere i løntilskud og virksomhedspraktik – kan se en positiv afspejling på bundlinjen. Hovedpointen er, at social ansvarlighed er vævet sammen med virksomhedens kerneaktivitet – det er ikke en form for ekstraordinær godgørenhed. Ekstra rummelighed kan med andre ord være en rigtigt god forretning.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har med afsæt i rapporten udarbejdet en pjece, som forvaltningens virksomhedskonsulenter kan tage med, når de tager ud for at besøge virksomhederne. Den indeholder nogle af de vigtigste konklusioner fra rapporten og giver gode tips til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med social ansvarlighed.
Download pjecen her
CSR går grundlæggende ud på at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt. Det kan være ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø eller klima.Læs hele rapporten fra Københavns Kommune og Mandag Morgen om virksomhedernes velfærdsalliancer
Eksempler på danske virksomheders sociale ansvarlighed:• ansættelse af mennesker, som har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet• samarbejde med frivillige organisationer og frivilligt arbejde for ansatte.Læs mere om Jobcenter Københavns virksomhedsservice