Valg til Ny-Dansk Ungdomsråd 2012

12. januar 2012
Vil du have indflydelse? Vil du være med til at sikre, at endnu flere unge bliver en del af fællesskabet? Stil op til Ny-Dansk Ungdomsråd

Vil du have indflydelse og blive hørt i medierne og blandt politikere? Vil du udvikle dine kompetencer? Vil du skabe positiv forandring og sikre, at endnu flere unge bliver en del af fællesskabet? Så er Ny-Dansk Ungdomsråd (NDU) noget for dig!

Ny-Dansk Ungdomsråd laver aktiviteter og kampagner for at fremme demokratisk deltagelse og for at engagere flere unge i samfundet og foreningslivet. Rådet er et apolitisk men konstruktivt indspark til politikere, myndigheder og NGO'er - og er en aktiv stemme i medierne, der kæmper for at skabe et mere positivt billede af nydanskere. 

Rådet skal vælge 14 nye medlemmer, når der holdes valgkonference i starten af marts.

Hvem kan stille op?

Alle unge mellem 16 og 28 år kan søge om at komme med i Ny-Dansk Ungdomsråd. Eneste krav er, at du interesserer dig for inklusion, medborgerskab og demokratisk deltagelse, og at du brænder for at gøre en forskel for andre unge.

Hvordan stiller jeg op?

Du skal udfylde og indsende en ansøgning. Du kan finde ansøgningsskema her. Fristen for at søge om at komme med som konferencedeltager og kandidat til valget er 2. februar kl. 12.00 på mail til mjo@duf.dk.

 

Hvordan foregår valget?

  • DUF og Social-og Integrationsministeriet udvælger i fællesskab de 50 bedste ansøgninger
  • Disse 50 kommer med på en valgkonference, der foregår i Haslev 2.-4. marts 2012
  • De 50 deltagere vælger, hvilke 14 der skal vælges til Ny-Dansk Ungdomsråd. Bemærk, at valgperioden er ændret til et år.

 

Hvilke kriterier er der?

Der bliver lagt vægt på følgende: 

  • Kompetencer og erfaringer: Det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med at engagere unge i foreningslivet og i samfundet generelt. 
  • Motivation: Det er vigtigt, at du er klar på at yde en indsats og prioritere arbejdet i Ny-Dansk Ungdomsråd. Det er hårdt, men sjovt at være med. 
  • Mangfoldighed: Det er vigtigt, at gruppen af deltagere på valgkonferencen er mangfoldigt sammensat hvad angår køn, etnisk baggrund og geografi (altså hvor du bor i DK).

 

Mere infomation

Hvis du har spørgsmål til valget eller Rådets arbejde så kontakt koordinator Michael Johnson på 60 20 14 18 eller mjo@duf.dk

Du kan også læse om valget her.

Og du kan læse om Ny-Dansk Ungdomsråd her.

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212