Politik og Indflydelse
 
 

Cityringen

Kommuneplantillæg om Metro Cityringen

Borgerrepræsentationen har den 29. januar 2009 vedtaget tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2005 for den københavnske del af Cityringen. Du kan læse indstillingen og beslutningsprotokollen og kommuneplantillægget her.

I forhold til det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg er der en enkelt ændring, idet rammerne for lokalplanlægning for bebyggelsen på hjørnet af Tagensvej og Haraldsgade er ændret fra et B3-område til et nyt B3*-område med en særlig bemærkning (præcisering) om, at der kan etableres en metrostation med dertil hørende funktioner.

I forhold til selve miljørapporten har Borgerrepræsentationen anbefa­let Metroselskabets bestyrelse at arbejde for at søge de miljømæssige gener ved anlægsarbejdet mindsket ved bl.a., at søge at friholde større dele af arealerne til arbejdspladser ved Gammel Strand og Nørrebro­parken i anlægsperioden.


Godkendelse:

Underretning om vedtagelsen er sendt til transportministeren den 2. februar 2009, da det i med­før af lov om en Cityring, § 4, stk. 2, er ministeren, der fore­står den endelige godkendelse af anlægget af Cityringen, herunder linjeføring, stationspla­cerin­ger og placering af tunnelarbejdspladser m.v.


Ministeren har den 25. marts 2009 godkendt anlægget af Cityringen. Du kan se godkendelsen her.


I forhold til det indstillede er der en enkelt ændring hvad angår placeringen af stationsboksen ved Frederiks Kirke (Marmorkirken). Godkendelsen træder i stedet for en VVM-tilladelse efter § 11, stk. 4 i lov om planlægning. Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om en Cityring.


Bekendtgørelse

Kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2005 er bekendtgjort den 19. august 2009. Læs bekendtgørelsen her.


Underretningsmaterialet er desuden fremlagt i samtlige københavnske borgerservicecentre og biblioteker.


Mere information

Ønsker du at vide mere om Cityringen, kan du finde flere oplysninger her

 
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Byudvikling
Rådhuset
1599 København V
Tlf: 33 66 28 00
Fax: 33 66 70 03
E-mail: cbu@okf.kk.dk

Forvaltning:
Økonomiforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212