Politik og Indflydelse
 
 
Kort over city

Bydelsinddeling

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2006 en ny bydelsinddeling med 10 bydele.

Udgangspunktet for den nye bydelsinddeling er ønsket om at lave en inddeling som gælder alle kommunens opgaver og som – bortset fra en undtagelse – er identisk med grænserne for de nye opstillingskredse i København, der skal anvendes ved valg til folketinget.


Den nye bydelsinddeling skal skabe grundlaget for 3 opgaver:

  • Borgerbetjening

  • Nærdemokrati 

  • Bydelsplaner


 



Borgerbetjening

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning om, at København fremover skal bestå af 10 bydele, blev der også truffet en principbeslutning om, at der skulle etableres borgerservicecentre i alle bydele.

Efterfølgende har Borgerrepræsentationen i forbindelse med forhandlingerne om budget 2007 besluttet at samle den lokale borgerbetjening med henblik på at skabe én indgang, optimere driften og tilvejebringe et økonomisk råderum til finansiering af fremtidige borgerservicecentre.

I april 2008 åbner det første fælles borgerservicecenter i Valby, og det samlokaliseres med socialcentret og pensions- og omsorgskontoret.

Min side, bedre information og selvbetjeningsløsninger på Internettet gør det nemmere for borgerne at løse sagerne hjemmefra. Borgerrepræsentationen har derfor truffet beslutning om at etablere 6 borgerservicecentre i hele byen. Med 6 borgerservicecentre vil langt de fleste københavnere få maksimalt 3 km til et Borgerservicecenter.

Københavns Kommune løser en række administrative opgaver i forhold til borgerne lokalt. Bydelsinddelingen skal skabe grundlaget for en organisering af de decentrale borgerbetjeningsopgaver. Det er tanken, at der i hver bydel skal placeres et borgerservicecenter, et lokalcenter og et pensions- og omsorgskontor.





Lokaludvalg

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal oprettes lokaludvalg i alle bydele i København. Lokaludvalgene får til opgave at være bindeled og skabe dialog mellem bydelens borgere og Borgerrepræsentationen. I forhold til udvikling af nærdemokratiet i København er der også et ønske om, at en ny bydelsinddeling harmonerer med en ny valgkredsinddeling i København.

I de kommende lokaludvalg skal der sidde en repræsentant fra hvert parti som ved sidste kommunalvalg blev valgt ind i Borgerrepræsentationen. Derfor vil det være en stor fordel, hvis der er overensstemmelse mellem bydelsinddeling, valgkredsinddeling og organiseringen af de lokale partiforeninger.

I to bydele oprettes der to lokaludvalg i hver. Det gælder i den nye bydel Vesterbro/Kongens Enghave og i bydelen Indre by, der også omfatter Christianshavn.


Borgerrepræsentationen har besluttet følgende udrulningsplan:

År 2006

2007

2008

Bydele/områder




Valby
Vanløse
Østerbro


Amager Øst
Amager Vest
Vesterbro
Kongens Enghave
Bispebjerg

Christianshavn
Indre By
Brønshøj-Husum
Nørrebro



Bydelsplaner
Københavns Kommune skal i samarbejde med lokaludvalget i den enkelte bydel udarbejde en bydelsplan. Bydelsplanen skal indeholder visioner og handlingsorienterede planer for udvikling af konkrete fysiske områder i bydelen.

 
 
Debat debatgruppe
Deltag i online debatter og høring

Oversigt over debatfora
Direkte lokal indflydelse

For dig der gerne vil have mere indflydelse på dit lokalområde, kan du tage kontakt til dit lokaludvalg
Få indflydelse

Er der bestemte emner, du interesserer dig for? I kommunen har vi eksempelvis et økologisk råd, et ældreråd og et beskæftigelsesråd. 

Se listen over kommunens råd
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212