FAQ - Spørgsmål og svar på ofte stillede spørgsmål

Kommuneplanlægning generelt

Hvad er en kommuneplan?

Svar: Kommuneplanen er det overordnede politiske og administrative dokument for kommunens fysiske udvikling. Kommuneplanen indeholder kommunens visioner, mål og retningslinier for byudviklingen (hovedstrukturen) og fastlægger rammer for hvordan den enkelte ejendom må anvendes og bebygges m.m. (rammer for lokalplanlægningen).

Hvorfor laver man en kommuneplan?

Svar: Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en kommuneplan hvert fjerde år. Kommuneplanprocessen giver borgerrepræsentationen mulighed for at debattere visioner og mål for byens udvikling med borgere, virksomheder m.fl. Den færdige kommuneplan udstikker retningen for byens udvikling og fastlægger forvaltningens administrationsgrundlag i byudviklingen.

Hvad er forskellen på en kommuneplan og en kommuneplanstrategi?

Svar: Kommuneplanstrategien skal vedtages i første halvdel af den kommunale valgperiode og beskriver borgerrepræsentationens strategi for udviklingen og indholdet i den kommende revision af kommuneplanen. Kommuneplanen konkretiserer strategien i retningslinier og rammer for byens fysiske udvikling. Kommuneplanen skal vedtages inden udgangen af den kommunale valgperiode.

Hvad er forskellen på en kommuneplan og en lokalplan?

Svar: Lokalplanen er en mere detaljeret plan end kommuneplanen – og den giver ret til at bygge. Der skal laves en lokalplan før der gennemføres større bygge- og anlægsarbejder m.m. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med de retningslinier og rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Ellers skal der også laves et tillæg til kommuneplanen.

Hvordan kan jeg påvirke planlægningen?

Svar: Alle planer der tilvejebringes efter bestemmelserne i planloven (kommuneplanstrategi, kommuneplan, lokalplan) skal i en lovpligtig offentlig høring i mindst 8 uger. Du kan komme med dine idéer og bemærkninger i denne periode. Kommentarerne opsamles i en hvidbog, der fremlægges for borgerrepræsentationen sammen med den endelige behandling af planforslaget. Her kan de indkomne kommentarer og forslag give anledning til ændring af planens indhold.


Bestemmelser om anvendelse og byggeri

Hvad må jeg bygge på min ejendom?

Svar: Det er kommuneplanen – og eventuelt en lokalplan (eller byplanvedtægt) – der fastlægger, hvordan den enkelte ejendom må anvendes og bebygges m.m. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen fastlægger de overordnede retningslinier. Lokalplanen konkretiserer dette i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder. Rammerne giver derfor ikke i sig selv ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom i henhold hertil.


Hvor kan der bygges eller indrettes butikker?

Svar: Kommuneplanen fastlægger efter bestemmelserne i planloven en centerstruktur, der består af bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Butikker skal placeres i disse centerområder. Der kan dog etableres mindre enkeltstående butikker uden for centerstrukturen, der alene tjener et områdes lokale forsyning.

Hvor stor må en butik være?

Svar: Det afhænger af hvor butikken er placeret. I kommunens bymidter må dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have et bruttoetageareal på 3.500 m2 hhv. 2.000 m2. Der kan dog efter nærmere planlægning opføres udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2. I kommunens bydelscentre og lokalcentre varierer de maksimale butiksstørrelser; se nærmere i bestemmelserne. Uden for centerstrukturen må dagligvare- og udvalgsvarebutikker være 500 m2 hhv. 200 m2.

Hvad er butikker til særligt pladskrævende varer?

Svar: Det er varer som i sig selv er store eller kræver store udstillingsarealer. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varer kan placeres uden for centerstrukturen, fx i erhvervsområder. Planloven indeholder en udtømmende definition af hvilke varer som er særligt pladskrævende. Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler.

Hvor kan der bygges højhuse og hvor højt må der bygges?


Svar: Der vil i forbindelse med konkrete projekter blive taget stilling til muligheden for højhuse. Højhuse skal bidrage positivt til byens identitet og byliv. Der er i Kommuneplan 2009 bl.a. givet mulighed for at bygge højhuse i Ørestad City, på Carlsberg, Grønttorvet, Marmormolen og spidsen af Langelinie. I det historiske byområde skal byens karakteristiske profil med bebyggelse i 4-5 etager kun afbrudt af kupler og spir fastholdes.


Hvor mange parkeringspladser skal der etableres ved nybyggeri?

Svar: Det afhænger af om der bygges boliger eller erhverv – og hvor byggeriet opføres. Der fastsættes et loft over antallet af parkeringspladser i Indre by og brokvartererne, der har en tæt bystruktur og god kollektiv trafikbetjening. Der er tilsvarende restriktioner i de nye byudviklingsområder, der skal være fremtidens bæredygtige bydele. Se mere under parkeringsnormerne.