Formålet er at:
Den nye planproces består af fem nedenstående faser. Varigheden af de enkelte faser vil variere fra projekt til projekt og afhænger bl.a. af projektet størrelse og kompleksitet, herunder fx miljøforhold m.v. Processen forankres i et planforum med repræsentanter fra de relevante myndigheder hos Københavns Kommune.
I den første fase giver Københavns Kommune vejledning til bygherrer, der henvender sig med en idé til et projekt. Vejledningen skal sikre, at projektet lever op til relevant lovgivning, til kommunens politikker (miljø, bolig m.v.) og at bygherren får relevant viden om de redskaber, kommunen stiller til rådighed: bæredygtighedsredskab, digital kommuneplan m.v. Vejledningsfasen kan godt tage lang tid. Bygherren skal arbejde på sit forslag, og kommunen og bygherren mødes ofte flere gange for at være helt enige, om projektets indhold. Derefter vil en egentlig vurdering og kvalificering fra kommunens side kunne finde sted. Vejledningen skal munde ud i en aftale mellem bygherren og kommunen om, hvilke forhold der skal være opfyldt, for at projektet kan gå videre til næste fase.
Hvis projektet forventes at medføre en væsentlig ændring af kommuneplanen, skal kommunen gennemføre en forudgående offentlig høring. Det betyder, at kommunen udarbejder et forslag til, hvordan kommuneplanen kan ændres. Derefter skal politikerne beslutte, om forslaget skal sendes ud i offentlig forudgående høring. I de efterfølgende 8 uger kan borgere og andre interesserede komme med kommentarer til kommuneplanforslaget. Relevante forslag vil blive indarbejdet i forslag til kommuneplanen.
I denne fase skal projektet være så detaljeret, at kommunen kan begynde at kvalificere projektet. Kommunen vil foretage en vurdering af f.eks.:- Arkitektur, sammenhæng med naboområder m.v.- Bæredygtighed og miljø- Trafik og veje- Behov for (tidlig) dialog med borgere og brugere- Ønske om udbygningsaftaleHvis bygherren vil gennemføre en arkitektkonkurrence eller parallelopdrag (hvor flere bestemt udvalgte arkitekter laver et forslag til projektet) kan kommunen bistå som rådgiver.Denne fase skal munde ud i at bygherren får besked om hvilke forhold (miljø, trafik, arkitektur, analyser af byliv m.v.) der skal belyses nærmere før kommunen kan udarbejde planforslag.
Kommunen vil i den forbindelse afgøre, om det vil være relevant at udarbejde en såkaldt startredegørelse. Startredegørelser udarbejdes for at give politikerne et fingerpeg om, at nu kommer der et forslag til en ændringer eller tillæg af planerne, og hvad disse ændringer går ud på.Bygherren kan forvente, at der også i denne fase afholdes flere møder og at kommunen går i gang med at udarbejde skitsen til lokalplan og evt. kommuneplantillæg.Varigheden af denne fase vil variere alt efter omfanget af projektet.
Kommunen tager kontakt til lokaludvalget for at sikre, at der etableres en dialog mellem kommune, bygherre og lokaludvalg. I tilfælde af afholdelse af en forudgående høring inddrages lokaludvalget også her.København er opdelt i 12 bydele: Brønshøj/Husum, Valby, Vesterbro, Enghave, Vanløse, Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Indre by, Christianshavn, Østerbro og Nørrebro, som har et politisk valgt udvalg. Lokaludvalget er lokale forsamlinger, der skal fungere som bindeled mellem borgerne og kommunens politikere. Lokaludvalgene har pligt til at afgive høringssvar i sager med særlig betydning for bydelen, herunder vedrørende fysisk planlægning.
I denne fase forudsættes det, at projektet er så færdigt, at kommunen på baggrund af projektet kan udarbejde et lokalplanforslag og evt. kommuneplantillæg. I løbet af kommunens arbejde med præcisering af lokalplan og evt. kommuneplantillæg udarbejdes et forslag til evt. udbygningsaftale med bygherren. Kommunen hører derefter alle relevante forvaltninger og myndigheder og lokaludvalg og udarbejder et endeligt forslag til lokalplan, evt. med tilhørende kommuneplantillæg. Bygherren får en tidsplan af kommunen for den politiske behandling og offentlige debat.
Denne fase begynder med at planforslaget bliver politisk behandlet i udvalgene. I den forbindelse bliver planforslaget lagt på kommunens hjemmeside. Den politiske behandling foregår ofte på den måde, at forslaget skal igennem tre udvalg. Det tager typisk 2 - 3 måneder hvorefter planforslaget skal i offentlig høring i 8 uger. I løbet af høringsperioden vil der i de tilfælde med større ændringer blive afholdt et borgermøde. Tilrettelæggelsen af offentlighedsfasen aftales mellem Københavns Kommune, lokaludvalget og bygherren. Bygherren kan forvente at skulle stå til rådighed for et evt. debatmøde, levere modeller af projektet, plancher m.v. og bidrage til kommunikationen og debatten om planforslaget.
I løbet af den offentlige høring vil borgere og andre interessenter kunne komme med kommentarer til planforslaget. Kommunens forvaltning vil efter høringsperiodens udløb samle op på alle kommentarerne i en hvidbog. I hvidbogen forholder forvaltningen sig til alle kommentarerne, om de giver anledning til ændringer af forslag til lokalplan og evt. kommuneplantillæg eller ej. Hvidbogen fremlægges for politikerne sammen med et evt. ændret planforslag. Processen igennem det politiske system vil gå igennem de samme udvalg, som planforslaget gik igennem. Det betyder, at den samlede proces kan forventes at tage 2 – 3 måneder.
